COO

Min professionelle baggrund startede i byggebranchen hvor jeg beskæftigede mig med projektering af byggeri samt salg. Jeg har lang erfaring inden for energibranchen med ex. rådgivning, salg, forretningsudvikling, projektledelse og strategi. De seneste 5 år har jeg beskæftiget mig rigtig meget med ledelse.
Seluxit er en utrolig spændende virksomhed der repræsenterer et stort vækstpotentiale. Seluxit besidder løsninger der bidrager til at løse vigtige samfundsudfordringer, der gør Seluxit til en meningsfuld og relevant virksomhed nu og mange år fremad. Derudover har Seluxit en kompetent organisation som jeg glæder mig rigtig meget til at blive en del af samt at bidrage til vækstrejsen.
Min rolle som COO bliver først og fremmest at sikre en stærk og stabil drift og organisation, der er rustet til yderligere vækst. Derudover bliver fokus at udvikle forretningen internt og eksternt, hvor vi eksempelvis ser stort potentiale i partnerskaber som en vigtig løftestang til at indfri Seluxits målsætninger.