Halvårsrapport 19/20

07.02.2020

Seluxit præsenterer en halvårsrapport med tilfredsstillende resultater og fastholder forventninger til regnskabsåret 2019/2020.

CEO Daniel Lux, Seluxit:

"Første halvår af regnskabsåret 2019/2020 har været præget af høj aktivitet og nogle væsentlige strategiske skridt, der understøtter Seluxits vækstplaner, herunder opbygning af salgsorganisation og videreudvikling af standardprodukter.

Seluxit har oplevet stor aktivitet indenfor Smart Meter segmentet, med høj omsætning på radiomoduler til Smart Meters. Udrulning af Smart Meter er i fuld gang og vi oplever stor efterspørgsel efter højteknologiske produkter til konkurrencedygtige priser.

I april 2019 startede Jesper Frank, som salgsdirektør i Seluxit, med ansvaret for at opbygge en salgsorganisation og udbygge Seluxits go to market strategi. Det har vi for alvor mærket i andet halvår af 2019, hvor vi har fået mange nye potentielle kunder i tale og hvor vi har stillet endnu skarpere på værdiskabelsen for kunden ved IoT løsninger.

Vi har skabt et tilfredsstillende resultat, hvor den høje omsætning er præget af vores evne til at udnytte muligheden i markedet. Samtidig har vi videreudviklet vores platform og er i gang med yderligere standardisering af vores produkter med henblik på at forbedre time to market for vores kunders produkter, samt opnå economy of scale inden for vores standard produkter.

Seluxit fastholder de tidligere udmeldte forventninger til regnskabsåret 2019/20 om en omsætning der runder de 20 mio. DKK og et resultat før skat, der ligger på mellem -7 og -6 mio. DKK. Hermed vil Seluxit forventeligt levere en omsætningsvækst på ca. 150% over 2 år, fra regnskabsåret 2017/18 til 2019/20."

Read the press release here.